Magisk Skole Bornholm

Træd ind på Magisk Skole Bornholm og bliv elev på Gottheim – en magisk rollespilsskole for 9–15-årige i Rønne. Hver anden torsdag åbner vi dørene til en verden fyldt med trolde, underjordiske væsener, eliksirer og ældgammel magi inspireret af Bornholms mystiske natur.

Krea-torsdage

Torsdage i lige uger

Rollespillet

Torsdage i ulige uger

Kompagni Gottheims logo

Foreningen bag

Kompagni Gottheims andre aktiviteter

Hvorfor gå på Magisk Skole Bornholm?

Drømmer du om at gå på en magisk skole – lidt som i de historier, du allerede elsker? Magisk Skole Bornholm giver børn og unge 9–15 år mulighed for at træde ind i et levende fantasy-univers, hvor de selv er heltene. Her handler det ikke om skærme, men om fællesskab, fantasi og mod.

Konceptet med magiske rollespilsskoler findes allerede i blandt andet København og Aarhus. På Mimers Brønd i København og Aros Akademi for Magi i Aarhus samles børn for at leve sig ind i en verden med eliksirer, besværgelser og magiske væsener. Nu findes den samme type magisk skole på Bornholm – med vores helt eget bornholmske præg.

På skolen Gottheim i Rønne bygger vi historien på øens sagn og mystik. Her kan eleverne møde underjordiske væsener, trolde og skjulte kræfter fra Bornholms natur – samtidig med at de lærer klassisk magi som talmagi, formularer og eliksirbrygning.

Rollespil styrker børns kreativitet, selvtillid og sociale kompetencer. Man lærer at samarbejde, improvisere og stå frem i en rolle – alt sammen i trygge rammer hos Kompagni Gottheim. Uanset om man er nybegynder eller har spillet rollespil før, er der plads på Magisk Skole Bornholm.

Er du klar til at finde ud af, hvilken slags magiker du er?

Holdet bag

Ida og Emil Lærer

Ida Lemoni Frendrup
Emil LS Nielsen

Ida kommer til agere som lærer på Magisk skole,
Emil kommer til agere kontaktperson, tryghedsvært og kan vikarer som lærer

Astrid Benn

Astrid kommer til at agere lærer på magisk skole og står også på torvholder på Krea-torsdag.

David Fürst Mogensen

Fürst kommer til at agere lærer på den magiske skole